Vil du med

Gast

Går du og drømmer om at komme ud på de syv verdens have,
så kom med ombord på Morning Star, lad os udleve eventyret sammen

Hvor er det fedt du overvejer at komme med os ombord her på Morning Star!!

Vi ved godt det er meget at læse!!
Men for at give dig den bedste mulige forståelse hvad det indbager at være besætning hos os,
beder vi dig læse disse felter grundigt igennem

Skal jeg kende til sejlads

For at blive gast om bord på Morning Star forlanger vi ikke, at du har sejlerfaring; det er vigtigere, at du er ivrig efter at lære. Du vil helt sikkert få mulighed for at prøve at styre, navigere, sætte sejl og meget mere.

Der kan forekomme nattevagter, men alt vil foregå i trygge rammer, og vi vil aldrig udsætte dig for noget, som du eller vi ikke føler, at du er klar til. Vores primære mål er din sikkerhed og din oplevelse ombord.

Vejret Bestemmer

Der er altid højere magter end os, og derfor kan vi godt have planlagt en rute eller et togt, men i sidste ende er det vejret, der bestemmer. Vi sejler kun under vejrforhold, der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Derfor er det altid en god idé at have lidt luft i budgettet til en ekstra overnatning på et hotel, hvis vi skulle blive forsinkede. Derudover er det en god idé at have en fleksibel flybillet, så vi kan tilpasse os, hvis vi skulle blive fanget i dårligt vejr et sted og ikke kan sejle videre. Vores rute er dog planlagt med god tid mellem stederne, så vi forventer at ankomme til tiden.

Sikkerhed

Ombord på en båd er der mange ting at beskæftige sig med, afhængigt af om båden er i bevægelse eller ligger stille.

Når vi sejler, er der masser af tid til at læse den bog, man måske har haft lyst til at læse i lang tid, strikke et tæppe eller bare slappe af og nyde naturen. Det er faktisk begrænset, hvor aktiv man behøver at være, når båden er i bevægelse.

Når vi ligger for anker eller i havn, er der uendelige muligheder for at opleve vandet både over og under overfladen, da Morning Star er udstyret med masser af sjovt udstyr.

Du er velkommen til at medbringe din egen drone, guitar eller andre ting, du ønsker at have med ombord. Vi beder dig blot om at informere os på forhånd, så vi kan sikre os, at der er plads til det.

Begrænset resurser

Vi er ikke som et hus, og derfor har vi heller ikke ubegrænset strøm og vand til rådighed.

Vi har en stor batteribank og solceller, som oplader i løbet af dagen. Dette gør det muligt for os at oplade forskellige enheder og holde køleskabet kørende, men det kan forventes, at der ikke altid er mulighed for at oplade alle enheder om natten.

En powerbank er en god ting at have med sig, da det næsten altid giver mulighed for at oplade enheder.

Vi foretrækker også, at man kun har én enhed med pr. person, medmindre der er aftalt andet på forhånd.

Vandet om bord er en kostbar ressource, selvom vi har omkring 1000 liter. Vi foretrækker derfor, at alt vand bruges så effektivt som muligt, og badning foregår primært i havet.

Fællesskab

Selvom vi er ombord på en 52-fods sejlbåd, kan pladsen godt føles trang, og der er begrænset privatliv.

Det er derfor vigtigt, at man kan være social og rumme andre mennesker og vores forskelligheder. Det kan være svært ikke at gå lidt på hinandens nerver engang imellem, når man bor så tæt. Her er det vigtigt at kunne finde frem til “pyt-knappen” og have i tankerne: Hvad kan jeg gøre for, at vi alle får en god dag?

Socialt samvær er vigtigt ombord, men det er lige så vigtigt at kunne trække sig tilbage, hvis man føler, at det er for meget. Det er også vigtigt at respektere, hvis andre ombord har brug for en pause.

Vedligeholdelse og arbejde.

Når man sejler så meget, som vi gør, og bruger vores udstyr flittigt, vil der altid være noget, der går i stykker.

Derfor vil vi afholde arbejdsdage, hvor vi alle sammen bidrager til daglig vedligeholdelse for at holde Morning Star i god stand. Det kan indebære alt fra små reparationer til generel oprydning og vedligeholdelse af sejl og udstyr.

Det kan også forekomme, at vi er nødt til at ligge i havn en dag eller to for at få udført reparationer eller vedligeholdelsesarbejde på båden. Heldigvis sker det sjældent, og vi forsøger altid at minimere nedetiden og holde vores eventyr i gang.

Fælles ansvar og pligter

At være gast er ikke kun en ferieoplevelse; alle deltager på lige fod med fælles ansvar og daglige pligter.

Madlavning, rengøring, indkøb, vedligeholdelse af båden og lignende opgaver er en del af fællesskabet.

Da pladsen på båden er minimal, er det vigtigt, at man altid rydder op efter sig selv og bidrager til at opretholde en ren og organiseret atmosfære om bord.

Aktiviteter

Ombord på en båd er der mange forskellige ting, man kan beskæftige sig med, afhængigt af om båden er i bevægelse eller ligger stille.

Når vi sejler, er der masser af tid til at læse den bog, man måske har haft lyst til at læse i lang tid, strikke et tæppe eller bare slappe af og nyde naturen. Det er faktisk begrænset, hvor aktiv man behøver at være, når båden er i bevægelse.

Når vi ligger for anker eller i havn, er der uendelige muligheder for at opleve vandet både over og under overfladen, da Morning Star er udstyret med masser af sjovt udstyr.

Du er velkommen til at medbringe din egen drone, guitar eller andre ting, du ønsker at have med ombord. Vi beder dig blot om at informere os på forhånd, så vi kan sikre os, at der er plads til det.

Søsyg

Selv meget erfarne sejlere kan blive søsyge, men vi har lidt erfaring med det og deler gerne vores gode råd imod det med jer.

At have mad i maven kan hjælpe med at afhjælpe den ubehagelige følelse. Sørg altid for at spise rigeligt og eventuelt små snacks under hele sejladsen.

Søsygepiller eller -plastre kan være nyttige, og vi har gode erfaringer med plaster blandt os. At tage roret og fokusere på at sejle kan også være en effektiv måde at aflede opmærksomheden fra søsygen.

Tobak, Alkohol og rusemidler

Det er af allerstørste betydning for os at understrege, at vi har nultolerance over for alle former for narkotika, både ombord og på land. Det er strengt forbudt at indtage eller besidde nogen form for narkotika blandt vores besætning. Overtrædelse af denne regel vil medføre øjeblikkelig afmønstring, da det ikke alene kan true sikkerheden ombord, men også risikere at båden bliver konfiskeret i værste fald.

Når vi ligger i havn eller for anker, er det tilladt at nyde øl og spiritus, men når vi sejler, har vi fuldt fokus og koncentration på opgaven.

Rygning er kun tilladt udendørs, i cockpittet og på dækket. Rygning indendørs er strengt forbudt, og det er vigtigt at tage hensyn til ikke-rygere ombord.

Visum, forsikring, vaccinationer

Det er dit eget ansvar at være opmærksom på visum, regler og love, der gælder i de lande, du måtte besøge eller opholde dig i. Det er vigtigt, at du selv søger og sætter dig ind i, hvad der er gældende for det pågældende land, og det anbefales at undersøge dette i god tid. Du kan eventuelt bruge Udenrigsministeriets hjemmeside som en ressource.

Det er dit ansvar at anskaffe en rejseforsikring, der dækker hele din rejse og i de lande, vi sejler i. Det kræves ofte at fremvise forsikringspapirer ved indrejse i de fleste lande.

Vi kræver en kopi af dine forsikringspapirer, pas og visum til vores besætningsliste, samt oplysninger om dine nærmeste pårørende.

Sørg for at have de nødvendige vaccinationer, og tjek eventuelt Statens Serum Instituts hjemmeside. Bestil altid dine vaccinationer i god tid.

Husk altid at medbringe et medicinkort med oplysninger om de medicin, du har med dig.